Hvad er coaching?

image

Coaching kan beskrives som en dialog-proces, som er intens og effektiv. Det er jordnært og konkret, og kan bruges af alle uden forudsætninger.

I praksis foregår det på den måde at vi taler koncentreret sammen og udforsker det område af dit liv hvor du gerne vil opnå forandring. Vi tager udgangspunkt i der hvor du er lige nu – og hvor du gerne vil hen.

Dette gælder uanset hvorvidt vi taler om individuel- eller teamcoaching. Det gælder også for stresscoaching, men her vil min rolle være lidt mere “styrende”, fordi du som stresset virkelig har brug for effektiv hjælp.

Jeg spørger ind og tilbyder forskellige redskaber, og du gør arbejdet… for på den måde finder DU de svar som du har brug for… og kan konkret lægge en realistisk plan for hvordan du når der til.

Coaching adskiller sig fra terapi fordi vi tager udgangspunkt i ressourcer og det der fungerer, og dermed fokuserer positivt og fremadrettet.

Vi taler om dine mål og fokusområder, og om “hvad nu hvis?!”, “vil du gøre det?!”, og “hvad skal der til?”

Det er forskelligt fra rådgivning, fordi jeg som udgangspunkt ikke fortæller dig hvad du skal gøre eller hvordan – det finder du med garanti ud af i processen! Min rolle er at give dig de bedst mulige betingelser for at finde ud af det du vil vide – og det virker.

imageJeg tilbyder også facilitering af processer, for eksempel omkring vision og strategi, for grupper og enkeltpersoner – og også her er udgangspunktet det samme. Dog vil der ofte her være fokus på at komme frem til konkrete resultater, for eksempel et projekt, og her er min rolle at sørge for at vi når helt i mål.

Uanset hvad, arbejder jeg ud fra grundprincipper som respekt, ærlighed, rummelighed, fokus, intuition – og, ikke at forglemme, humor ….